Hemingway Daiquiri opskrift
Det er almindelig kendt at Ernest Hemingway var glad for at nyde en drink eller to i baren. Derfor kan det måske ikke komme som nogen stor overraskelse, at der er blevet opkaldt en drink efter denne berømte (og berygtede) amerikanske forfatter.
Hemingway stiftede første gang bekendtskab med den klassiske Daiquiri cocktail under et ophold i Cuba i starten af 1920’erne.
Til ære for den Daiquiri-elskende stamkunde udviklede bartenderen Constantino Ribailagua fra El Floridita i Havana i 1921 denne variant, der tilføjer sødme fra maraschino likør og bitterhed fra grapefrugt juice til den traditionelle blanding af sukker, lime og hvid rom. Hemingway foretrak dog efter sigende cocktailen uden sukker
Hemingway Daiquiri er også kendt som Papa Doble og Hemingway Special.
Ingredienser
6 cl hvid rom – fx Skotlander White Rum
1 cl maraschino likør – fx Luxardo Maraschino
2 cl grapefrugt juice
2 cl lime juice
1 cl sukkerlage
Fremgangsmåde
01 Hæld ingredienserne i en cocktail shaker fyldt med is.
02 Ryst grundigt
03 Si blandingen over i et afkølet cocktailglas