Negroni drink opskrift
Negroni er en klassisk og simpel, men alligevel sofistikeret drink, der typisk nydes som aperitif i “cocktailtimen” før aftensmaden.
En Negroni er først og fremmest kendt (og berygtet) for sit indhold af Campari. Denne røde, italienske krydderlikør har det med at dele vandene: Enten elsker du den eller også kan du ikke fordrage den!
Tilhører du den første gruppe er det bare med at komme i gang med at mixe Negroni’er en masse. Tilhører du den sidste gruppe er det her måske ikke cocktailen for dig, men skulle du alligevel få serveret én, kan du glæde dig over at indholdet af sød vermouth tager toppen af Campariens bitterhed.
Ingredienser
1 del gin
1 del Campari
1 del sød vermouth
1 appelsinskive til pynt
Fremgangsmåde
01 Hæld alle ingredienserne i et Old Fashioned glas fyldt med isterninger.
02 Rør grundigt.
03 Pynt med en appelsinskive.